Der Weissbuch

Kapitel 4. Der Aufbau der Lager.

Schwedische Baracken

Der Aufbau eines Barackenlagers

Flygtninge i Danmark 1945-49

Hvidbogen

Kapitel 4. Baraklejrenes opbygning.

Svenske barakker.

Eksempel på en baraklejrs opbygning

Ingeniørrapporter fra forskellige lejre.

Oksbøl. #57.

Silkeborg Bad. #65.

1 Schwedische Baracken.	Svenske barakker Overvejelserne med hensyn til at fremskaffe barakker fra Sverige, som såvel indenrigsministeriet som beskæftigelsescentralen allerede på et tidligere tidspunkt havde beskæftiget sig med, blev straks ved flygtningeadministrationens oprettelse taget op igen.
2	Der blev forhandlet med de svenske myndigheder om overførsel til Danmark af en svensk barakmængde, stor nok til i hvert fald at løse problemet om de danske skolers frigivelse. Man mødte overordentlig stor forståelse hos den svenske regering, der ved forhandlingerne var repræsenteret ved »Kungliga Socialdepartementet«. Der blev straks i princippet givet tilsagn om en større leverance af svenske barakker og andet nødvendigt udstyr for etablering og drift af flygtningelejrene i Danmark.
3	En nærmere specifikation af omfanget af de leverancer, der ved denne lejlighed og senere blev tilsagt Danmark, findes i 3 skrivelser af henholdsvis 5. oktober 1945, (45) 23. november 1945 og 15. februar 1946 fra »Kungliga Socialdeparternentet« til »Statens Arbetsmarknadskommission«, de såkaldte kongebreve. (Bilag 1). Betalingsspørgsmålet blev ordnet på den måde, at der af Sverige blev tilstået Danmark en kredit på 10 mill. svenske kr. til indkøbene. Denne kredit blev i januar 1946 udvidet til 14 mill. kr.
4	Allerede før det første kongebrev forelå, påbegyndte man afsendelsen af barakkerne fra Sverige, idet Arbetsmarknadskommissionen den 15. september 1945 overlod 200 af de såkaldte skovhuggerbarakker til Danmark. Disse barakker, der hver var på ca 55 m², var alle nye og henlå rundt omkring på svenske fabrikker for kommissionens regning. Endvidere blev der givet tilsagn om, at der i løbet af 14 dage ville være yderligere 400 barakker disponible for overførsel til Damnark, og at der i øvrigt i henhold til 1. kongebrev ville blive leveret i alt ca. 1.000 barakker til Danmark med et samlet areal på ca. 80.000 m², hvilket ville svare til 22-23.000 flygtningepladser.
5	Ca. 500 af barakkerne skulle leveres fra Arbetsmarknadskommissionen, medens der fra de militære svenske lagre skulle leveres 300, fra Statens Utlänningskommission 36 og fra Civilförsvarsstyrelsen 169 barakker.
6	Det første store problem, der meldte sig ved overførslen af disse barakker til Danmark, var spørgsmålet om transporten af barakkerne fra Sverige til Danmark. Den del af barakkerne, der blev hentet fra det indre Sverige, var det mest naturligt at transportere på banevogne hele vejen, medens andre, der stod i umiddelbar nærhed af havnebyer, transporterede her til landet pr. skib.
7	Man meddelte fra svensk side at det alene til jembanetransporterne af de første barakker ville være nødvendigt i den første uge at disponere over 13 godsvogne pr. dag, i den næste 22 vogne pr. dag i den tredie 42 vogne pr. dag og i den fjerde og (46) følgende uger 22 vogne pr. dag, og at de svenske jernbaner på grund af kronisk overbelastning var ude af stand til at stille disse vogne til rådighed. DSB erklærede sig imidlertid villig til i princippet at sende alle de jernbanevogne, som de svenske statsbaner måtte forlange, således at der ikke kunne blive tale om, at leverancerne blev forsinket på grund af vognmangel bortset fra de tilfælde, hvor det var en faktisk umulighed for DSB at stille vogne til rådighed.
8	SJ. (Statens Järnväger) stillede trods alt i de første uger en del jernbanevogne til rådighed, uden hvilken imødekommenhed overførslen ikke kunne være afviklet så hurtigt, som tilfældet blev. Med hensyn til fremskaffelsen af skibstonnage lå det således, at man fra svensk side i det væsentlige var i stand til at stille den nødvendige tonnagemængde til rådighed i småskibe.
9	De svenske myndigheder havde påtaget sig en overordentlig stor teknisk opgave ved disse tilsagn til Danmark, idet en meget stor del af de barakker, som hidrørte fra militærforlægninger eller de tidligere norske politiforlægninger, henstod i de øde grænseegne i Nord- og Vestsverige. Barakkerne lå her i store, spredte lejre i skovarealer og på terræner, hvor der allerede tidligt på vinteren var op til 75 cm sne.
10	Dette var ensbetydende med, at man for at komme frem til de pågældende lejre, som ikke anvendtes efter krigens ophør, først måtte foretage snerydning med plov af tilførselsvejene fra de almindelige befærdede landeveje, hvorefter barakkerne kunne transporteres med slæde til disse sneryddede veje og der lastes på bil og køres til havn eller jembanestation. Hele denne opgave blev løst således, at barakkerne ankom i en kontinuerlig strøm til Danmark.
11	Ud over tilsagnet om leverance af barakker blev der også fra svensk side givet tilsagn om suppleringsmaterialer til brug ved barakkernes genopførelse samt større partier andre bygningsmaterialer som tagpap, søm, skruer m.v. Disse materialer var der så stor mangel på i Danmark, at den fra tid til anden forhindrede den endelige færdiggørelse af flygtningelejrene. Bygningsmaterialerne samt en mængde materiel til lejrenes drift, såsom papirtæpper, papirmadrasser, håndklæder, uldtæpper, jernsenge, gulvklude o. s.v. kom sammen med barakkerne, således at man ofte i disse efterårsmåneder modtog op til 30-40 jernbanevognladninger og 4-5 skibsladninger daglig.
12	For at skabe den bedst mulige kontakt med de afsendende svenske myndigheder blev det straks ved leverancernes påbegyndelse besluttet at placere en af beskæftigelsescentralens embedsmænd og en tekniker i Stockholm.
13 Der grösste Teil dieser ganzen ersten Lieferung, ungefähr 1.000 Baracken med ungefähr 80.000 m² Bodenfläche wurde auf dem "Kløvermarken" in Kopenhagen aufgestellt, wo alles im allen ungefähr 16.000 Plätze eingerichtet wurde (Krankenhaus ausgenommen). Ein kleinerer Teil ging zum Lager Melby bei Frederiksværk ab (1.700 Plätze), Lager Hasselø bei Nykøbing F. (1.700 Plätze), dem Lager bei Karrebæksminde und zu den Lagern bei Aalborg und Frederikshavn, die wegen ihre nahe und bequeme Lage bei einem Hafen gewählt worden waren. Endlich hatte man eine Barackenfläche entsprechend 2.000 Flüchtlingeplätze für ein Lazaret reserviert. Dieses Lazaret wurde auch auf "Kløvermarken" aufgestellt.	Størsteparten af hele denne første leverance, ca. 1.000 barakker med ca. 80.000 m² gulvareal blev opstillet på Kløvermarken i København, hvor der i alt blev indrettet ca. 16.000 pladser (excl. sygehus). En mindre del gik til Melbylejren ved Frederiksværk (1.700 pladser), Hasselølejren ved Nykøbing F. (1.700 pladser), lejren ved Karrebæksmindc samt lejrene ved Ålborg og Frederikshavn, som var valgt under hensyntagen til deres nære og bekvemme beliggenhed ved udlosningshavn. Endelig havde man reserveret et barakareal svarende til 2.000 flygtningepladser til et lazaret, der også blev opstillet på Kløvermarken.
14	Da det fra svensk side blev oplyst, at man formentlig ville være i stand til at påtage sig barakleverancer ud over, hvad der var angivet i 1. kongebrev, rettede arbejds- og socialministeriet den 5. november 1945 en officiel henvendelse til den svenske regering, hvori man anmodede om at få stillet yderligere barakmateriale til rådighed. Denne henvendelse resulterede i det 2. kongebrev af 23. november 1945, hvorefter (47) der ud over de allerede givne tilsagn skulle leveres op til 558 barakker med et beregnet pladsantal på ca. 12.000. Herudover blev der ligeledes denne gang givet tilsagn om leverancer af store materialemængder, herunder såvel byggematerialer som driftsmateriel. Alt blev leveret i henhold til udtrykkeligt fremsatte danske ønsker.
15	De fleste af disse barakker blev dirigeret til Ålborg og Frederikshavn, medens en mindre del gik til fortsat udbygning af Karrebæksminde- og Hasselølejrene. I Ålborg blev barakkerne genopstillet i de eksisterende flygtningelejre på de 3 flyvepladser. Ålborg øst og vest samt søflyvepladsen, medens genopstillingen i Frederikshavn fandt sted på et nyinddraget areal i umiddelbar nærhed af den hidtidige flygtningelejr på den derværende flyveplads ved Røntved. Den nye lejr blev kaldt Knivholt.
16	Efterhånden som man kom hen på året, opstod der vanskeligheder med at fragte skibe fra de nordsvenske havne på grund af tilfrysningen af den botniske bugt. Det var derfor nødvendigt enten at lade barakkerne transportere på bil eller jernbane til Narvik og derfra udskibe dem til Danmark eller også at trække et yderligere antal godsvogne ud af den indre danske trafik for at lade barakkerne fragte på jernbanevogne hele vejen fra Nordsverige til Danmark.
17	Da det viste sig, at vejen over Narvik ville betyde en fordyrelse af transporten, og da man på grund af den skade, som barakelementerne erfaringsvis altid led ved omladninger og skibstransport, i almindelighed foretrak direkte transport med jembanevogne, formåede man påny DSB til at stille det nødvendige antal vogne til rådighed således at der kun blev tale om udskibning af ganske enkelte ladninger over Narvik.
18	I øvrigt fandt afsendelsen og modtagelsen af denne 2. leverance sted i samme hurtige takt, som tilfældet havde været med den 1. leverance, og endnu før overførslen af materiellet til Danmark var tilendebragt, havde man indledt forhandlinger med (48) de svenske myndigheder om overtagelse af yderligere barakmængder. Ved skrivelse af 15. januar 1946 blev der rettet en officiel anmodning herom til den svenske regering, og denne gav ved det 3. kongebrev af 15. februar 1946 tilsagn om levering af yderligere 564 barakker med ca. 35.000 m², hvilket skulle svare til ca. 10.000 flygtningepladser.
19	En mindre del af disse barakker blev udskibet over Narvik og Norrtälje i Sverige, men i øvrigt var det atter DSB, der måtte holde for og stille i alt 365 vogne til rådighed med 9-10 vogne om dagen.
20	Genopstillingen af denne sidste leverance fandt dels sted i de eksisterende lejre i Ålborg og Frederikshavn - hertil gik i alt barakker svarende til 6.500 pladser - og dels i den nyoprettede lejr i Skallerup Klit, hvortil gik ca. 3.500 pladser. Alt i alt havde man herefter fra Sverige modtaget ca. 2.000 barakker med tilhørende inventar.
21	Det samlede leverede areal var 160.000 m² - der blev genopstillet som følger: Kløvermarken 70.000 m² Hasselø 6.000 m² Ålborg 40.000 m² Karrebæksminde 2.000 m² Skallerup 10.000 m² Melby 6.000 m² Frederikshavn 26.000 m² og foruden plads til køkkener, spise. og forsamlingssale, værksteder, lagerrum og badstuer m.v. blev der i alt i svenske barakker indkvarteret ca. 45.000 flygtninge.
22	Dette var ensbetydende med, at man var i stand til ikke blot at få samtlige skoler og andre offentlige og private bygninger rømmet for flygtninge, men også at få nedlagt de mindste og dårligste forlægninger. (49)
23	Der blev i forbindelse med leverancerne fra Sverige rejst en vis kritik i Danmark af, at man ikke overdrog danske barakbygnings- og elementhusfirmaer at levere de pågældende barakker. Hertil kan kun siges, at bortset fra ca. 200 af de leverede skovhuggerbarakker var alle de svenske barakker brugte og nye danske barakker lå derfor på forhånd ganske uden for konkurrence med dem. De nye svenske barakker blev leveret på kaj i dansk havn eller på dansk banespor til en pris, der kun androg ca. halvdelen af den, danske firmaer forlangte.
24	Hertil kom, at en produktion af en barakmængde svarende til den leverede svenske dels ikke kunne have fundet sted inden for den korte tid (ca. ½ år), og dels ville have krævet så enorme træmængder, at det almindelige danske byggeri ville være blevet næsten lammet, idet der ikke var mulighed for en ekstraimport af de nødvendige mængder.
25	Modtagelsen af disse store mængder svenske barakker og andet materiale var af en sådan karakter og størrelse, at den ganske sprængte beskæftigelsescentralens almindelige rammer, og ekstraordinære forholdsregler var derfor nødvendige. Opgaven blev løst på den måde, at modtagelsen af godset, indklareringen, borttransporten m. v. i videst muligt omfang blev overdraget dels til det mægler og speditionsfirma, som man under alle omstændigheder måtte betjene sig af ved godsets modtagelse, og dels til det konsortium, som fik opførelsen af Kløvermarkslejren overdraget.
26	Borttransporten til selve lejren fra banesporet eller fra skib krævede et endog meget stort antal lastvogne, idet det var af stor betydning ikke blot at få banevognene tømt hurtigst muligt, men også at få de pågældende skibe udlosset på kortest mulig tid for at undgå de meget store ekstraomkostninger, som liggedage ville have betydet. (50)
27	Det var ikke blot nødvendigt at føre regnskab med, at de fra Sverige afsendte vogne og skibsladninger rettelig ankom til Daninark, men også at indholdet var overensstemmende med de svenske følgepapirer, og endvidere at de forskellige barakker og materialemængder her i landet blev destineret de rigtige steder hen, uden at noget forsvandt på vejen. Hvor omfattende en kontrol der var nødvendig vil kunne forstås af den omstændighed, at der ofte var indsat op til 100 lastvogne i borttransporten fra banegård eller skib.
28	Eksempler på en lejrs indretning. Størsteparten af den første sending svenske barakker blev genopstillet på Kløvermarken i København, idet denne plads, der ejes af krigsministeriet, måtte anses for velegnet til indretning af en stor flygtningelejr, når man overhovedet skulle bygge en sådan i Københavns umiddelbare nærhed. Beskæftigelsescentralen var allerede på et tidligt tidspunkt indstillet på at indrette en større flygtningelejr i Københavns omegn, idet der i sommeren 1945 alene i København og omegn var indkvarteret ca. 90.000 flygtninge, og idet man af hensyn til en rimelig og ligelig fordeling af flygtningene på de forskellige landsdele fandt det naturligt at søge i hvert fald 25-30.000 flygtninge indkvarteret på Sjælland.
29	På arealet, der var på ca. 50 ha, hvoraf dog ca. 10 ha benyttedes af marinens radiostation, var i øvrigt i forvejen som foran nævnt en mindre lejr under indretning. De første barakker ankom til Danmark den 27. september 1945. Efterhånden som størrelsen af den dagligt ankommende barakmængde steg, forøgedes også arbejdsstyrken og arbejdstempoet i lejren, således at man pr. 1. december allerede havde genopstillet 200 barakker med i alt ca. 14.000 m² gulvareal.
30	Jævnsides hermed foregik indretningen af de tekniske og sanitære anlæg. Der blev således opstillet 10 brandhaner, bygget en branddam på 100 m³ og indrettet 2 pumpebrønde i forbindelse med henholdsvis Strickers batteris voldgrav på den ene side og Christianshavns voldgrav på den anden side, hvorfra der i tilfælde af ildløs ville kunne pumpes ubegrænsede vandmængder. Endvidere blev der opstillet brandalarmer og slangehuse over hele pladsen, og lejren fik egen brandstation med fast brandvagt.


31	Drikkevandstilførslen blev ordnet ved, at der fra 3-4 km nedlagt vandledning til 5 vaskebarakker blev lavet 60 indvendige vandaftapninger med 12 haner i hver, hvortil kom yderligere 16 udvendige aftapningshaner. Af hensyn til den store mangel på vandrør var det nødvendigt at koncentrere aftapningshanerne omkring hovedledningen og enkelte sideledninger.
32	Af kloakledninger fandtes der i forvejen kun een ledning nedgravet i hovedvejen, hvorfor man af hensyn til den størst mulige materialebesparelse anbragte alle bygninger, der skulle have afløb, langs denne vej. I øvrigt medgik der til kloakarbejder ca. 4.000 lb. m betonrør. Et gammelt drænsystem måtte lægges om. Da det ikke var muligt at skaffe de ca. 20 km cementrør, der skulle til for at indrette et egentligt spildevandskloaksystem over hele pladsen, anbragte maa overalt, hvor det var muligt, nedløbsbrønde (75 i alt), der gennem et stendræn stod i forbindelse med sugedræn, således at vandet blev filtreret, før det løb ind i drænsystemet.
33	Da dette kloakeringssystem ifølge sagens natur kun kunne tage »rent« spildevand, var det teknisk umuligt at indrette afløb til W.C.er, hvorfor man måtte vælge tørklosetmetoden. Der blev i alt indrettet 1 retirade pr. 20 indbyggere. Samtidig hermed blev lavet specielle børneklosetter og pissoirs.
34	I barakkerne blev opsat 5-6.000 lampesteder, hvortil medgik ca. 30 km ledning. Samtidig blev til gadebelysniug og hovedstrømforsyningen anvendt 20-25 km jordkabel. Endvidere blev (51) der opstillet kakkelovne i samtlige barakker (1.200 kakkelovne i alt), og herudover blev i vaskehusene opstillet vaskekedler.
35	Køkkenforholdene blev ordnet på den måde, at der midt i lejren blev opført et centralkøkken med eget kedelhus med dampkedel. Denne kedel var i stand til at give damp til 10 stk. 1000-liter og 1 stk. 500-liter kogekedler, således at der på een gang kunne laves 10.500 l varm mad. I forbindelse med dette køkken blev også indrettet hovedanlæg til tørkost og grøntsagslagre etc., ligesom der blev indrettet et specielt spædbørnskøkken.
36	Af veje blev der anlagt ca. 6 km, der i det væsentlige blev bygget op af 50.000 stk. cementfliser, såkaldte »flyverskjulsfliser«, som man fik overladt fra de tyske lagre i Kastrup. Endvidere blev der ved hjælp af slagger anlagt en tilsvarende længde stier mellem barakkerne. Hertil medgik 15.000 m³ slagger. Endelig kan det nævnes, at der til opstilling af murstenspiller under barakkerne blev anvendt 390.000 mursten, at glarmesteren brugte ca. 2 tons kit til indsættelse af 7.000 ruder, og at der til udvendig maling af barakkerne blev anvendt 30 tons farve, samtidig med at der til døre og vinduer samt indvendig maling i hospitalerne brugtes 16 tons oliefarve. Endelig blev til gulvene anvendt ca. 10 tons solignum, og alt træværk i lejren blev imprægneret med 40 tons brandvædske. Ved arbejdet medgik 22 tons søm og 600 gros skruer, og til indhegningen blev anvendt 130 km pigtråd.
37	Omkring årsskiftet blev de første 4.000 flygtninge indkvarteret i lejren, og herefter skete indflytningen i rask tempo, således at der ultimo marts 1946 med patienterne på sygehusene i alt var indkvarteret ca. 19.000 flygtninge i lejrens 950 barakker, nemlig 120 store beboelsesbarakker, 475 skovhuggerbarakker, 65 sygehusbarakker, samt diverse andre barakker fordelt på skolebarakker (ca. 3.000 m²), spise- og opholdsbarakker (4.300 m²), værksteder vaskehuse, badstuer, tandklinikker, børne- (52) haver, spædbørnsstuer, kirker, gymnastiksale, teatre rn. v. Det samlede gulvareal var på ca. 70.000 m².
38	I lejren var som anført 2 hospitaler nemlig dels et tuberkulosehospital med 12 stk. 150 m²- barakker indeholdende i alt 315 senge, og dels et almindeligt sygehus indrettet af 19 x 3 stk. skovhuggerbarakker med ca 530 senge. I tuberkulosehospitalet fandtes 12 stk. vandklosetter, 4 stk badeværelser med varmt vand, røntgenrum, køkken og en 56 m lang liggehal, og i forbindelse med sygehuset blev indrettet 38 vandklosetter og 4 badeværelser med varmt vand, samt endvidere administrationsbygning og beboelse for hospitalets læger og sygeplejersker og vaskehus med vaskemaskiner til hospitalets tøj.
39	Arbejdet havde krævet 180.000 tømrertimer, 80.000 arbejdsmandstimer, 40.000 snedkertimer, 40.000 malertimer samt mange tusinde timer for elektrikere, murere m. fl. og den samlede udgift til arbejdsløn og kørsel havde været ca. 6 mill. kr.
40	Jævnsides med modtagelsen og genopstillingen af de svenske barakker fortsatte beskæftigelsescentralens forskellige ingeniørhold med udbygningen af de større og mindre flygtningelejre i henhold til de tidligere omtalte retningslinier. Samtidig virkede ingeniørholdene som rådgivere ved de udbygninger og forbedringer, som skete i kommunale forlægninger, det være sig barakforlægninger som civile danske bygninger.
41	Alt i alt arbejdede beskæftigelsescentralens ingeniørhold omkring 1. december 1945 med indretningen af ca. 90 egentlige baraklejre, hvori der allerede var indrettet plads til ca. 95.000 flygtninge, og hvori man i alt påregnede at kunne indrette 115.000 flygtningepladser.
42	Om arbejdet inden for de forskellige områder kan følgende oplysninger gives: I Frederikshavn.området havde man foruden indretningen af lejren på den tidligere flyveplads, Røntvedlejren, med 3.000 pladser, indrettet den såkaldte Hindenburglejr, en tidligere tysk marinelejr, på havnepladsen i Frederikshavn til 1.750 flygtninge. Herudover var desuden blevet indrettet lejre i Hjørring, Sæby og Skagen med plads til i alt ca. 3.500 flygtninge, og endelig havde ingeniørholdet inden for Hjørring amt foretaget nødtørftige forbedringer i 10 mindre lejre med et samlet pladsantal på ca. 1.500 flygtninge.
43	I Ålborg-området var arbejdet navnlig blevet koncentreret om de 3 store flyvepladser, og der var på flyveplads vest blevet indrettet ca. 5.100 pladser, på flyveplads øst ca. 6.700 pladser og på søflyvepladsen ca. 3.000 pladser. Endvidere var der i tilknytning til tidligere tyske militærlejre og observationsstationer blevet indrettet følgende lejre: Vestre allé (Ålborg) med ca. 2.600 pladser, Hvorup plantage med ca. 3.000 pladser, Øster Halne med ca. 850 pladser og Jægerspris med ca. 850 pladser.
44	Endelig indrettede man 3 mindre lejre, nemlig Stabrand, Tirstrup og Gråske med i alt 1500 pladser på og ved den tidligere tyske flyveplads ved Tirstrup på Djursland. Disse 3 lejre blev indrettet dels i forhåndenværende og tilflyttede barakker og dels i de faste bygninger i landsbyen Stabrand.
45	På Rom flyveplads indrettedes der ca. 8.800 pladser i de forhåndenværende barakker, og herudover blev der ikke i dette omrade etableret lejre, idet samtlige ledige barakker blev flyttet til flyvepladserne. På Karup flyveplads var blevet indrettet ca. 10.000 pladser, og herudover havde ingeniørkontoret dels selvstændigt indrettet og dels ydet de lokale myndigheder bistand ved indretningen af følgende forlægninger: Lyngs 200 pladser, Helligsø 100, Lyngby batteri 260, Hundborg 200, Klitmøller 500, Hamborg 600, Klim Strand 150, Fjerritslev 250, Hjortdal 300, Herning 400, Kibæk 440, Strellev 300, Lodbjerg Hede 550, Vallerbæk 1.020, Kompedal 1780 og Jegstrup 760 pladser. Alle disse smålejre var for størstedelens vedkommende udelukkende indrettet i bestående barakker, idet man kun i meget få tilfælde foretog tilflytninger af barakker til disse smålejre. (53)
46	I Kolding-området indrettedes 3 flygtningelejre på grundlag af 3 tidligere tyske militærlejre, nemlig Kløvervej med ca. 600 pladser, Tvedvej I med ca. 900 pladser og Tvedvej II med ca. 1.700 pladser. Desuden blev der ved den tidligere tyske flyveplads ved Skrydstrup indrettet en lejr med 900 pladser, og ved en tysk observationsstation ved Barsmark (Åbenrå) 900 pladser. Endelig var man i gang med at indrette en lejr med i alt 1.000 pladser ved den tidligere tyske marinestation ved Hørup Klint på Als.
47	På Fyn havde det samme ingeniørhold påbegyndt indretning af 2 lejre ved flyvepladsområdet ved Beldringe, nemlig Beldringe og Allesø, og foruden at have færdigindrettet en større lejr i Skovby ved Bogense med ca. 700 pladser og ved Oldemark på Ærø med ca. 1.000 pladser gjorde ingeniørholdet et antal småforlægninger rundt omkring på Fyn anvendelige til fortsat indkvartering.
48	På Sjælland var der foruden den foreløbig mindre lejr på Kløvermarken en del lejre under indretning i og ved lufthavnsområdet i Kastrup, nemlig 2 lejre i St. Magleby med ca. 1.200 pladser og en lejr i Dragør med ca. 1.500 pladser. Desuden var man i gang med indretningen af Frimurerlogen i København og den tyske skole i Emdrup til henholdsvis 1.800 og 3.000 flygtninge.
49	Herudover var på Sjælland følgende baraklejre under indretning: Hornbæk med ca. 1.000 pladser, Melby ca. 1.000, Jonstrup ca. 600, Korsør ca. 1.000, Mosede ca 300, Køge Nordlejr ca .400 og Hasselø (Nykøbing F.) ca 1.000 pladser, samt et antal småforlægninger væsentlig i tidligere danske feriekolonier. Desuden havde man påbegyndt omdannelsen af en del af strandhotellerne i Hornbæk og andre steder til flygtningeforlægninger. (54)
50	Medens arbejdet med de virkelig store lejre (hermed menes lejrene med over 1.000 flygtningepladser) var ensbetydende med indretning af en lejr med alle tekniske anlæg i samme målestok som detailleret beskrevet med hensyn til Kløvermarkslejren, betød indretningen af smålejre som regel blot en nødtørftig udbedring eller udbygning af de tekniske og sanitære anlæg, opstilling af sengepladser og indretning af køkkener.
51	I såvel de store som de små lejre var der i mange tilfælde allerede af tyskerne foretaget nødvendige sanitære og tekniske installationer, men ofte var disse af for ringe kapacitet på grund af de store udbygninger, der blev foretaget af lejrene, således at det var nødvendigt for beskæftigelsescentralens ingeniører ikke blot at installere nye ledningsanlæg, men også i enkelte tilfælde at bygge nye og større vandværker eller foretage nye kloakeringer med tilhørende filtre og rensningsanlæg.
52	I december måned 1945 påbegyndte de engelske flyvetropper den endelige rømning af de tidligere tyske flyvepladsområder, samtidig med at de øvrige her i landet værende engelske tropper og et ikke ubetydeligt antal tilbageværende tyske soldater rømmede forskellige andre lokaliteter rundt omkring i landet. Da man på dette tidspunkt kun påregnede at kunne indkvartere små 115.000 flygtninge i de tidligere tyske barakker, og da der endnu fra svensk side kun var givet tilsagn om barakker med (55) en kapacitet på ca. 20.000 flygtninge, søgte man at få rådighed over alt barakmateriel, der blev frigivet ved godt 1.000 englænderes bortrejse.
53	Det var i første række store arealer omkring flyvepladserne i Ålborg, Karup, Esbjerg, Skrydstrup, Beldringe og Kastrup samt en del mindre observationsposter og radarstationer. På alle disse områder stod et forholdsvis stort antal barakker, hvor der var plads til omkring 10.000 flygtninge i alt.
54	Ved afslutningen af den her omhandlede periode indtil marts måned 1946 havde beskæftigelsescentralen indrettet i alt ca. 75 store og middelstore forlægninger (ikke medregnet det store antal små kommunale forlægninger med arbejde af ringere omfang), hvoraf de ca. 40 var helt udbygget og afleveret til de lokale luftværnsmyndigheder, medens der i de resterende fremdeles blev arbejdet med yderligere opstilling og indretning af tilflyttede barakker.
55	Man havde indrettet plads til i alt ca. 170.000 flygtninge, og man påregnede med de forhåndenværende barakmængder at være i stand til at indrette yderligere ca. 40.000 pladser i de store lejre på grundlag af såvel svenske som tyske barakker.
56	En detailleret beskrivelse af disse mange forskellige lejres opbygning og indretning i lighed med, hvad foran har fundet sted med hensyn til Kløvermarken ville (56) sprænge beretningens rammer, men da arbejdet ude omkring i landet i mangt og meget adskilte sig fra arbejdet på Kløvermarken - allerede af den grund at Kløvermarken var en ny lejr, der blev bygget op helt fra grunden - skal i det følgende citeres spredte udpluk fra ingeniørernes rapporter om opbygningsarbejdet i enkelte af lejrene. Disse udsnit er valgt således, at størsteparten af de forskellige forlægningstyper bliver omtalt.
57	Ingeniørrapporter fra forskellige lejre. Oksbøl. Arbejdsministeriels ingeniørkontor for Oksbølområdet blev etableret den 27. juni 1945. Arbejdet med opstilling af sengepladser blev øjeblikkelig påbegyndt med de materialer, man kunne finde. I løbet af 14 dage var ca. 100 tømrere og 80-90 arbejdsmænd samt 25 andre faglærte i sving. Denne arbejdsstyrke opretholdtes trods de usandsynlig store materialevanskeligheder indtil jul, da det værste ryk med opstilling af køjer var ovre. Der var da lavet godt 20.000 sovepladser.
58	Derefter bestod arbejdet i det væsentligste i at supplere lejren med lazaretter, skoler, kirker, straffeanstalter, offentlige bygninger, politikontor, militær- og politibelægninger, telefoncentral, depoter, garager, brændselsskure etc. Arbejdet hermed fortsatte med en nedsat arbejdsstyrke på 40-50 mand.
59	Lejrarealets størrelse var ca. 400 ha. Afspærring ca. 10 km. Antal bygninger incl. skure og garager ca. 450 stk., heraf 60 stenhuse, 20 dels sten og dels træ, ca. 350 træbarakker + 20 diverse (160 stk. 120-mandsbarakker á 530 m², 70 stk. hestestalde a 380 m², resten i forskellige størrelser fra 25 m² til 500 m²).
60	Der fandtes 167.000 m² gulvareal i lejren til godt 35.000 flygtninge, heraf 105.000 m² til beboelse, 12.000 m² til lazaret (6.200 m² til patientbehandling med ca. 1.000 senge), 5.300 m² til skole (mere planlagt), 5.000 m² til køkken, 2.300 m² til opholds- og spiserum (mere planlagt), 1.600 m² til kino, teater o.l., 6.500 m² til priviligerede flygtninge, 2.500 m² til ældre og svagelige flygtninge, 400 m² til dansk politi (belægning og kontor), 3.700 m² til militær (belægning, kontor, vagt), 2.700 m² til administration (tysk), 4.200 m² til administration (dansk, iberegnet beboelse til dansk personale) og 16.500 m² til værksteder, depoter, lagre m.m.

61	Materialeforbruget kan anslås til ca. 320.000 mursten, ca. 70.000 kbf. træ, ca. 30.000 kg søm, ca. 100.000 m² tagpap, ea. 17.000 m² isolationsplader, ca. 7.000 lbm vandrør, ca. 12.000 lbm kloakrør, ca. 700 tdr. cement og ca. 600 tdr. tjære. Udgift til arbejdsløn var ca. 1.500.000 kr., og arbejdet blev hovedsagelig udført i akkord efter gældende priskurant. Kørselsudgifterne var på ca. 300.000 kr.
62	Kloaksystem: Da beskæftigelsescentralen overtog indretningen af lejren, forefandtes et kloaksystem med ca. 78 km kloakledning, 5 pumpestationer og et rensningsanlæg. Hertil kom endnu 12 km ledning og en pumpestation bygget på beskæftigelsescentralens foranledning. Vandledningssystem: Lejren havde eget vandværk med 4 stk. råvandspumper, der havde en kapacitet på 250 m3 pr. time. Ledningsnettet var på ca. 55 km hovedledning.
63	Opvarmning og vaskeforhold: Der fandtes til opvarmning af lejren omtrent 5.000 stk. kakkelovne, deraf har beskæftigelsescentralen opstillet 2.700. Endvidere opstilledes 100 stk. grubekedler. På foranledning af Statens civile Luftværn retableredes et tidligere tysk vaskeri. Desuden indrettedes i alt 22 store køkkener.
64	Elektriske anlæg: Lejren havde eget elektricitetsværk med 4 dieselmotorer = 800hk. Desuden en transformator på 140 K.W. A. med forsyning fra Karlsgårds højspændingsværk. Vej anlæg: I lejren fandtes et vejnet på ca. 50 km makadamiseret vej, anlagt af den tyske værnemagt.
65	Silkeborg Bad. Arbejdet her blev påbegyndt i juli 1945 og afsluttet i april 1946. Oprindelig forefandtes der kun barakplads til ca. 1400 flygtninge. Lejren, der dækkede ca. 45 tdr. (57) land, bestod af stenbygninger, der tilhørte Silkeborg Bad, af barakker opført af den tyske værnemagt og af et antal barakker, der senere tilførtes og opstilledes af ingeniørkontoret. Den egentlige flygtningelejrs kapacitet var derefter på 3.700 flygtninge, men herudover fandtes der et lazaret, hvis totalantal af beskæftigede og patienter var ca. 400. I den egentlige flygtningelejr fandtes der 11.100 m² soveareal og 1.750 m² opholdsrum.
66