Zitaten aus dem Weissbuch

Flygtninge i Danmark 1945 til 1949.

Citater fra hvidbogen

Flygtninge i Danmark 1945 til 1949.

Wochenschwatz #1.
¹M
² Z
³ S
⁴ I
⁵ N
⁶ I
⁷ E
⁸ E
⁹ E
¹⁰ A
¹¹ B
¹²A
¹³ A
¹⁴ K
¹⁵E
¹⁶ A
¹⁷ D--
¹⁸ O
¹⁹ I
²⁰ E
²¹ I
²² A
²³ S
²⁴ M
²⁵ E
²⁶ S
²⁷ E
²⁸ D
²⁹ U
³⁰ D

³¹ F
³² D
³³ S
³⁴ S
³⁵ D
³⁶ D
³⁷ U
³⁸ H
³⁹ D
⁴⁰ S
⁴¹ S
⁴² D
⁴³ D
⁴⁴ W
⁴⁵ W
⁴⁶ V
⁴⁷ A
⁴⁸ "
⁴⁹ D
⁵⁰ W
⁵¹ D
⁵² "A
⁵³ B
⁵⁴ I
⁵⁵ E
⁵⁶ S
⁵⁷ E
⁵⁸ D
⁵⁹H
⁶⁰ T

⁶¹ M
^84f D	Allerede umiddelbart efter kapitulationen viste det sig absolut nødvendigt at rømme det københavnske frihavnsområde for de ca. 35.000 flygtninge, der fyldte pakhuse, oplagsrum m. v. i dette vidtstrakte område, og var en meget betydelig hindring for frihavnens drift. Et meget stort antal af disse flygtninge lykkedes det straks at få ud af landet med de skibe, på hvilke de var ankommet hertil, eller med afdelinger af den tyske marine.
^84g W	Men ikke alle tyske flygtninge i frihavnen kunne afvikles ad denne vej. Man så sig i juni 1945 nødsaget til at anbringe den sidste halve snes tusinde i de af den tyske værnemagt nu rømmede danske militærlejre i Høvelte og Avedøre eller sejle dem til Ålborg. Transporterne til Høvelte og Avedøre gennemførtes med luftværnets forhåndenværende vognmateriel samt med bistand fra de københavnske sporvejes omnibusser.
⁶⁴ M
^100a D	Inden kapitulationen var en mindre tyfusepidemi i Vejle blevet bekæmpet ved udstrakt vaccination, iværksat af danske sundhedsmyndigheder. I løbet af juni 1945 gennemførtes en vaccination af samtlige tyske flygtninge mod tyfus, paratyfus og dysenteri, idet den ud over landet udførtes af 15 vaccinationshold, organiseret af Statens Seruminstitut, hvert bestående af 3 medicinske studenter med en leder, medens vaccinationen i København organiseredes af den lokale sanitetschef og gennemførtes ved hjælp af tyske læger, idet en udbrudt tyfusepidemi gjorde det nødvendigt at handle særlig hurtigt.
⁶⁶ D
⁶⁷ D
⁶⁸ B
⁶⁹ E	Omtrent samtidig etableredes samarbejde med de afdelinger under flygtningeadministrationen, der havde til opgave at organisere kulturarbejdet i lejrene, og herunder finde egnede præster til det kirkelige arbejde, lærerkræfter o.l. til brug ved undervisnings- og oplysningsvirksomhed o. s. v. En omfattende politimæssig under- (139) søgelse af emner, der herskede tvivl om, blev derefter foretaget af politiafdelingen, for at de politisk angribelige kunne blive udskilt.
^139a W	Afdelingen måtte gradvis forøges med politi- og kontorpersonale, således at man efterhånden foruden chef og souschef rådede over følgende personale: 1 politiassistent, 2 overpolitibetjente, 15 politibetjente samt 9 kontorister. Denne styrke blev dog gradvis reduceret i takt med flygtningenes hjemsendelse.
^139b D	Politiafdelingens arbejdsområder blev efterhånden følgende: I samarbejde med de britiske militærmyndigheder begyndte man et udrensningsarbejde i lejrene. Registreringsholdene, som under arbejdet i lejrene kom på spor af politisk angribelige flygtninge, lod disse anholde.
^139c W	I november 1945 havde man fået linierne for udrensningen trukket så tydeligt op, at det var muligt at udsende særlige udrensningspatrouiller bistået af en til centralafdelingen knyttet tysk statsborger som særlig sagkyndig. Der foretoges samtidig undersøgelser vedrørende 747 tyske flygtninge, der skulle bruges til oplysningsarbejde i lejrene.
^139d D	De anholdte anbragtes i en særlejr - Mosedelejren - indtil de efter aftale med den britiske militærmission kunne afleveres til de engelske militærmyndigheder i Tyskland (Neuengamme).
⁷⁴ D	Efterhånden blev det klart, at det ikke var tilstrækkeligt at isolere krigsforbrydere og andre, der havde haft en fremtrædende stilling inden for nazipartiet m. m. Også de flygtninge, der modarbejdede det demokratiske opbygnings- og oplysningsarbejde i lejrene eller på anden måde skabte uro, måtte fjernes.
⁷⁵ D	Dette særlige arbejde blev i maj måned 1946 overtaget af rigspolitichefens efterretningstjeneste, der lod medlemmer af det antinazistiske tyske flygtningeudvalg og repræsentanter for det af tidligere danske fanger dannede »Stutthofudvalg« rejse rundt til de tyske lejre for at finde denne kategori af flygtninge, som herefter blev anbragt i Mosedelejren.
⁷⁶ D	Da Pilhuselejren i oktober måned 1946 blev oprettet, overførtes de til denne lejr, således at Mosedelejren kun omfattede krigsforbrydere og nazister af en sådan karakter, som skulle udleveres til militærmyndighederne i den britiske zone i Tyskland.
⁷⁷ D	Da denne deling af udrensningsarbejdet viste sig mindre praktisk, overtog politiafdelingen hele opgaven i august 1946. Til dette formål nedsattes en kommission bestående af et medlem af »Stutthofudvalget«, en repræsentant for det antinazistiske tyske flygtningeudvalg, en tysk statsborger som særlig sagkyndig og en politimand fra politi afdelingen som ansvarlig leder.
	Udrensningen blev foretaget dels på grundlag af indberetninger fra det antinazistiske tyske flygtningeudvalg, dels på foranledning af anmeldelser fra flygtninge, og dels ud fra det materiale, afdelingen selv havde samlet gennem de førnævnte afhøringsskemaer. Dertil kom oplysninger, der fremkom ved fornyede afhøringer, og de oplysninger lejrcheferne, med hvem man søgte intimt samarbejde, kunne give.
	Den 1. maj 1948 afsluttede udrensningskommissionen sit arbejde, idet samtlige emner var gennemgået. Kommissionen havde da foretaget ca. 4.000 afhøringer og anholdt godt 200 flygtninge, hvoraf 147 blev afleveret til de britiske myndigheder i Tyskland. I Pilhuselejren var der ved politiafdelingens foranstaltning anbragt 60 tyske flygtninge.
	Mange af de tyske flygtninge opgav at have anden nationalitet for at opnå de goder, der var forbundet med opholdet i allieret lejr, og undersøgelserne besværliggjordes (140) i de fleste tilfælde af manglende legitimationspapirer. Man indledede derfor et samarbejde med de forskellige landes herværende legationer og konsulater for at få sagkyndig bistand ved afgørelsen af sådanne sager, ligesom rigspolitichefens fremmedafdeling og indenrigsministeriet ofte blev spurgt til råds.
	Som resultat af disse undersøgelser kan anføres, at 1.813 personer, hovedsagelig memeltyskere og danzigere blev overflyttet fra allieret til tysk lejr, medens 6.582 overflyttedes fra tysk til allieret lejr. I sidstnævnte kategori er indbefattet ca. 1.100 personer fra Polen der - uden at være i besiddelse af polsk statsborgerret - af de polske myndigheder fandtes hjemsendelsesberettigede med henblik på senere opnåelse af polsk statsborgerskab.
	Til flygtninge, der havde pårørende i udlandet uden for Tyskland, og som søgte at udvandre dertil, ydede afdelingen assistance i så stor udstrækning som muligt for at fremme udrejsen. I den anledning samarbejdede man med justitsministeriet, rigspolitichefens fremmedafdeling samt legationerne for at skaffe de udrejsesøgende dansk fremmedpas og de fornødne danske og udenlandske visa.
	Det viste sig, at der efter kapitulationen var forblevet et ret stort antal tyskere i flygtningelejrene, som på en eller anden måde havde - eller havde haft - et sådant tilknytningsforhold til den tyske værnemagt, at de kunne udsendes som værnemagtspersonale i overensstemmelse med de bestående aftaler med de britiske militærmyndigheder. De pågældende havde enten holdt sig skjult for at undgå hjemsendelse eller havde været uvidende om, at de kunne hjemsendes på det foreliggende grundlag.
	Politiafdelingen fik en væsentlig andel i deres udsendelse, idet »Wehrmachtsangehörige« eller »Wehrmachtsgefolge«, der blev fundet i lejrene under afdelingens afhøringer tilmeldtes Dansk Militærkontrols transporter.
	Hvor man på forhånd kunne regne med, at den pågældende ville søge at unddrage sig hjemsendelsen, f. eks. på grund af særlige tilknytningsforhold her (kærester o.1.), sørgede afdelingen for, at vedkommende blev transporteret over grænsen og afleveret til de britiske militærmyndigheder i Tyskland. Afdelingen har på denne måde udsendt eller bistået ved udsendelsen af ca. 10.000 personer.
	Det kunne naturligvis ikke undgås, at interneringen sled på flygtningenes nerver, hvilket bl. a. havde til følge, at der skete flugt fra lejrene. Erfaringerne viste imidlertid, at iværksættelse af almindelig politimæssig efterlysning i de fleste tilfælde var en unødvendig foranstaltning, fordi flygtningene hyppigt indfandt sig i lejren 1 á 2 dage efter bortgangen.
	Man instruerede derfor lejrcheferne om kun at indberette bortgang fra lejrene til flygtningeadministrationens politiafdeling, såfremt flygtningen ikke indfandt sig efter 2 døgns forløb, og man sørgede da for, at rigsregistraturen og rigspolitichefens fremmedafdeling blev underrettet. De nævnte myndigheder satte derefter spærrekort i deres kartoteker. Når en bortgået flygtning senere blev anholdt, kunne det straks konstateres, hvorfra vedkommende var flygtet, fordi politiet altid ved anholdelse spurgte politiets rigsregistratur. Flygtningen kunne derefter afleveres til politiafdelingen eller til en af afdelingen anvist lejr.
	Afdelingens eget personale foretog også selv sådanne eftersøgninger i det omfang, den øvrige tjeneste tillod, og opnåede mange resultater.
^140f D	Med flygtningestrømmen kom også et antal tyske statsborgere, der havde forfægtet deres demokratiske indstilling under Hitlerstyret, og som var blevet forfulgt af Gestapo eller havde hensiddet i fængsler eller koncentrationslejre i årevis. (141)
^141a D	For disse mennesker oprettedes en særlig lejr under Dansk Røde Kors, og overflytning dertil skete efter ansøgning til politiafdelingen. Gennem afhøringer og undersøgelser søgte man at konstatere, om de pågældende var kvalificerede til overflytning. Efter afdelingens undersøgelse forelagdes sagen for Dansk Røde Kors og i visse tilfælde for »Tyske antinazistiske Organisationers Flygtningeudvalg«, hvorefter den endelige afgørelse blev truffet.
⁸⁰ D
^168d D	For at undervisningsudvalget kunne påtage sig ansvaret for undervisningen, var det imidlertid klart, at der måtte skabes en kontrol. Undervisningsudvalget besluttede derfor for en overgangsperiode at udpege 6 inspektører for undervisningen i lejrene. Desuden blev der udnævnt daglige ledere af undervisningen i de 6 storlejre: Oksbøl-, Grove-Gedhus-, Rom-, Ry-Silkeborg-, Ålborg- og Kløvermarkslejren. Det måtte kræves af de tilsynsførende, at de beherskede det tyske sprog, at de var fortrolige med tysk mentalitet, og at de havde et grundigt kendskab til den tyske folkeskole. (169)
^169a D	Da man bedst mente at kunne finde sådanne folk blandt lidt ældre sønderjydske folkeskolelærere, skete en henvendelse til amtsskolekonsulenterne i Sønderjylland, som udpegede en række emner til de påtænkte stillinger. Med to undtagelser var de af sønderjydsk afstamning.
^169b D	De 6 omrejsende inspektører blev fordelt med en i hvert af de følgende områder: Vestjylland, Østsønderjylland, Koldingegnen og Fyn, Midtjylland, området nord for Limfjorden og Ålborg, Sjælland samt Lolland-Falster og Storkøbenhavn. Deres vigtigste opgave var i første omgang en efterprøvning af lærerne på grundlag af de optagne rapporter. De tilsynsførende fik derfor myndighed til at udelukke antidemokratisk indstillede fra at undervise.
169c	De skulle tillige udpege en skoleleder i hver lejr, som var ansvarlig over for den tilsynsførende med hensyn til overholdelse af timeplanen. Hvor der fjernedes lærere, eller hvor der var for få lærere i forhold til børneantallet, skulle de tilsynsførende i samråd med luftværnsmyndighederne overflytte lærerkræfter fra lejre, hvor der var rigeligt med lærere. Det påhvilede desuden de tilsynsførende at sørge for et tilstrækkeligt antal undervisningslokaler, som mindst skulle kunne rumme en trediedel af børnene ad gangen.
169d	Dernæst var det den tilsynsførendes pligt at føre et vist pædagogisk tilsyn med undervisningen og at bøde på undervisningstekniske mangler. Dette sidste var så meget mere påkrævet, som der i lejrene undervistes af mange uden læreruddannelse. Disse hjælpelærere gik i øvrigt til deres arbejde med stor interesse og energi og var meget ofte at foretrække for ideologisk ensrettede lærere.
169e	Efter den lagte timeplan skulle der især undervises i regning, tysk, religion, geografi, biologi, gymnastik og sang i lejrene. Der måtte derimod under ingen omstændigheder undervises i dansk. Dette forbud blev gang på gang indskærpet, fordi der ikke gennem en sådan undervisning måtte skabes falske forhåbninger hos flygtningene om en forestående indkorporering i det danske folk.

173g	De fleste børn og lærere havde ingen bøger med, da de kom her til landet, og de få bøger, der fandtes, måtte for størstedelen kasseres på grund af nazistiske tendenser. Det blev derfor nødvendigt at fremstille tyske skolebøger til formålet.
173h	Der blev således trykt en A. B. C. i et oplag af ca. 16.000. Ved danske og tyske skolefolks forenede kræfter lykkedes det at få udvalgt tekster til et 3-binds læsebogsystem, som blev trykt i 21.000 eksemplarer. Det viste sig dog snart, at disse ikke slog til, og at de var af for ringe omfang til at dække behovet for 6-7 klassetrin, hvorfor man fik trykt andre 21.000 med nye tekster. Endvidere blev der fremstillet et sanghefte, indeholdende gamle tyske folkesange (174) samt natur- og vandresange i ca. 100.000, en kortfattet tysk sproglære til lærerbrug i 3.000 eksemplarer samt en bibelhistorie og en katekismus i så stort et oplag, at hvert af de større børn kunne få 1 eksemplar.
174a	Til de mellemste klasser blev der også anskaffet en mængde danske regnebøger, der forsynedes med en dansk-tysk ordliste, og hver regnelærer fik et eksemplar, som han kunne bruge som grundlag for undervisningen. Men desuden blev der fremskaffet mange andre lærebøger i de forskellige fag til lærernes brug, samt klassesæt af værker fra den tyske klassiske litteratur til brug i de øverste folkeskoleklasser samt i mellemskoler og gymnasier. En indsamling af den slags værker samt lekture i fremmedsprogene blandt danske gymnasieelever mødte megen forståelse og gav gode resultater.
174b	Det var til stor gavn for skolerne, at det i 1946 blev muligt at importere skolebøger fra de tysksprogede kantoner i Svejts. Det drejede sig om regnebøger til alle klassetrin, bøger med øvelsestof til undervisning i skriftlig tysk, gode digtsamlinger, lærebøger i fysik, zoologi, botanik og geometri. Alle disse bøger var så lødige, at et stort savn blev afhjulpet. Alt i alt lykkedes det således at dække det nødtørftigste behov; men selvfølgelig kunne man kun på få områder nå op på en normal forsyning, og der stilledes derfor stadig store krav til lærernes opfindsomhed og dygtighed.
174c	Værst kneb det med skolernes forsyning med skrivepapir. Skønt der i årenes løb er anskaffet i hundredtusindvis af hefter, var det dog ganske umuligt at skaffe skrive- og regnehefter i tilstrækkeligt tal. Børnene måtte ofte skrive og regne på løse ark af tilfældigt og tit meget tarveligt papir, som de selv syede sammen til hefter, eller på papir med tryk på den ene side, og til tider kunne selv det næppe skaffes til veje.
174d	Det betød derfor en uvurderlig hjælp, da flygtningeadministrationen gennem »Kirkeligt Verdensforbund" modtog en gave på 20 tons brugbart papir, der leveredes fra en svensk fabrik og herhjemme blev skåret op og heftet og derefter sendt ud til skolerne i lejrene. Også skolernes forsyning med grifler, tavler, penne, passere, kridt og blyanter m. m. har til tider voldt vanskeligheder, og der måtte udvises den største sparsommelighed. Gennemgående havde de tyske lærere forståelse for dette og bestræbte sig på at klare sig med så lidt som muligt.

^189a D	Biblioteksvæsenet. I den tyske værnemagts kaserner og baraklejre ligesom på hoteller, i sportshaller o.1. var der som regel soldaterbiblioteker, der efter kapitulationen blev benyttet af flygtningene. I Sønderjylland, hvor flygtningene først og fremmest anbragtes på skoler og i private hjem, stilledes de store tyske mindretalsbiblioteker til flygtningenes rådighed.
^189b D	For begge disse bibliotekstyper gjaldt det, at en meget stor procentdel af bøgerne var nazistiske og militaristiske propagandaskrifter. Det øvrige bestod af underlødige halvnazistiske romaner og et omtrent lignende antal bøger, der var skrevet før Hitlers magtovertagelse i 1933, og af oversættelser fra andre sprog. Dette var omtrent situationen ved kapitulationen.
⁸⁶ D	I enkelte lejre blev der lige efter kapitulationen sat en mere eller mindre tilfældig udrensning af lejrbiblioteket i gang. Oftest var det antinazistiske tyske flygtninge eller modstandsbevægelsen, der tog sig af problemet. Det var imidlertid nødvendigt at omorganisere biblioteksvæsenet, og dette arbejde påbegyndtes i efteråret 1945. Til at begynde med forelå der to opgaver, en positiv: at skaffe flere bøger, og en negativ: at sørge for en udrensning i bogbestanden. Udrensningsspørgsmålet var ikke så lige til, fordi mange forskellige anskuelser stødte sammen. Mange mente, at en hvilken som helst udrensning var udemokratisk.
⁸⁷ D	Om en gennemgribende censur kunne der ikke blive tale. At foretage razziaer i lejrene efter private nazistiske bøger ville have gjort sådanne bøger til »hellige« bøger. Da erstatning for kas- (190) serede bøger desuden først kunne skaffes lidt efter lidt lå det lige for at følge en fremgangsmåde, som på den ene side sikrede mod en rigoristisk og udemokratisk ensretning af bogbestanden og på den anden forhindrede, at man kom til at videreføre den propaganda, disse biblioteker oprindelig var indstillet på.
^190a D	Der kunne ikke gives konkrete direktiver om f. eks. at fjerne alle bøger, der var skrevet efter 1933. Heller ikke alle bøger af nazistiske forfattere behøvede man at fjerne. Ej heller alle bøger, der bar stemplet »Rosenberg-Spende«, »Goebbels-Spende« eller var trykt af værnemagten i Norge, behøvede at tages ud.
⁸⁹ D	Blandt bøgerne, der var trykt i Norge af »N. S. Führungsstab« (Nationalsozialistischer Führungsstab), fandtes f. eks. bøger som Steinbeeks »Trauben des Zorns«, Sinclair Lewis' »Babbitt«, Charles de Costers »Tyll Ulenspiegel«, A. C. Cronins »Die Sterne blieken herab« m. m. Disse bøger var blot forsynet med et forord på een side, der omtalte de amerikanske eller engelske tilstande, som åbent og uforbeholdent var skildret i bogen, og hvor det fremhævedes, at sådanne uheldige forhold kendte man heldigvis ikke i det nazistiske folkefællesskab.
⁹⁰ D	Fjernede man forordets nazipropaganda, havde man en af verdenslitteraturens gode bøger. Princippet var altså, at hver enkelt bog skulle vurderes. Selvfølgelig var der undtagelser. Bøger, der var udkommet på visse forlag, kunne konsekvent fjernes: »Zentralverlag der N. S. D. A. P., Franz Eher Nachf., München«, »Volk und Reich Verlag«, »Völkischer Verlag, Dusseldorf«, »Ahnenerbe-Stiftung Verlag, Berlin«; Himmlers SS-forlag o.1. Nogle forlag udgav næsten udelukkende nazibøger og andre kun meget få eller først i de senere år.
190d	I november 1945 oprettedes centralbiblioteket, der nu måtte forsøge at skaffe flere bøger, især sådanne, der i særlig grad manglede i lejrene, nemlig tyske bøger, der var udkommet før 1933, både klassikere og let folkelig læsning, og faglitteratur til støtte for lærerkræfterne og skolerne i det hele taget. Den oprindelige bogbestand kan skønsmæssigt anslås til 20-25.000 bind usorteret. Centralbiblioteket kom efterhånden til at råde over ca. 80.000 bøger fordelt på alle lejre i hele Danmark. Heraf var ca. 50.000 bind skønlitteratur, 25.000 fagbøger og ca. 5.000 »Gute Schriften« (skøn- og faglitteratur i pjeceformat). 9.700 bøger måtte allerede i slutningen af 1946 betegnes som defekte.
190e Fast zur selben Zeit der Aufrichtung der Zentralbücherei hat es sich notwendig gezeigt die erste Buchbinderei aufzurichten. Der Verschleiss auf den verliehenen Büchern war so gross, dass der Verlust der Bücher zeigte sich fast grösser als der Zugang neuer Bücher. Allmählich musste Buchbindereien auch im Provinz aufgerichtet werden, alles im allem sieben. Die Arbeitskraft wurde natürlich ausschliesslich von den Flüchtlingen genommen.	Næsten samtidig med oprettelsen af centralbiblioteket viste det sig nødvendigt at oprette det første bogbinderværksted. Sliddet på de udlånte bøger var så stort at bogtabene viste sig at være næsten større end tilgangen af nye bøger. Efterhånden måtte der også oprettes bogbinderværksteder ude i landet, 7 i det hele. Arbejdskraften blev naturligvis udelukkende taget blandt flygtningene.
190f Anfänglich hat man mit einer Kvotient auf 1 Buch pro 14 Flüchtlinge gerechnet, aber Frühjahr 1947 hat die Kvotient auf 1 Buch pro 3 Flüchlinge erreicht. Hierin nicht mitgerechnet die Bücher, die nur in Sonderbüchereien für Brauch in den Schulen und ähnliches verwendet wurden. Um die Menge der Bücher vermehren zu können, musste man Bücher hervorbringen, die von der deutschen Wehrmacht hintergelassen worden waren. Die Zivile Luftabwehr des States har z. B. in letzten Moment ungefähr 10.000 Bücher von einer Verbrennung gerettet. Mehrere Tausende Bücher wurden im Freihafen aufgespürt. Die Engländer hatten sie schon zum L. A. B. als altes Papier verkauft, und nur ein Streik auf der Papiermühle hat ihre Vernichtung verhindert. Als das deutsche Institut in Østre Allé beschlaggenommen wurde, wurden die Bücher des Instituts zur Königlichen Bibliothek abgeliefert, die einen Teil abgenommen hat, und die übrigen der Flüchtlingsadministration überlassen hat.	I begyndelsen regnede man med en kvotient på 1 bog pr. 14 flygtninge, men i foråret 1947 nåede den ca. 1 bog pr. 3 flygtninge. I dette tal var ikke medregnet de bøger, der kun anvendtes i særbibliotekerne til skolebrug o.1. For at øge bogmængden måtte man finde frem til bøger, som var efterladt af den tyske værnemagt uden for flygtningelejrene. Statens civile Luftværns transportafdeling i København reddede f. eks. i sidste øjeblik ca. 10.000 bøger fra at blive brændt. Omkring 40% måtte udrenses. Flere tusinde bøger opsporedes i Frihavnen. Englænderne havde allerede solgt dem til L. A. B. som gammelt papir, og kun en strejke på papirmøllen forhindrede deres tilintetgørelse. Da det tyske institut i Østre Allé beslaglagdes, blev dets bøger udleveret til det kgl. bibliotek, som udtog en del og overlod flygtningeadministrationen resten.
190g	Samtidig blev der fra svejtsisk og svensk side foretaget indsamlinger af bøger. Når skolebøger og en del religiøse skrifter medregnes, modtoges omkring 8.000 bøger fra Sverige og henved det dobbelte fra Svejts. I sommeren 1947 skænkede verdenskirkerådets flygtningeafdeling for 5.000 svejtserfrancs nyere svejtsisk og tysk litteratur. En opfordring i ugebladet »Frit Danmark« og dagbladet »Information« indbragte en del bøger fra dansk side, ikke mindst fra (191) jødiske kredse. Egne indkøb i antikvariater i Danmark skaffede bøger, der var særlig brug for, bl. a. faglitteratur til lærerne.

⁹¹	Teatervirksomheden. I november 1945 fandtes kun enkelte teatergrupper, som var dannet af flygtningene på eget initiativ. De opførte teaterstykker var af meget forskellig art særlig udbredt var de såkaldte "Brogede aftener« med sang, revy, sketches og selvskrevne teaterstykker ofte af underlødig art.
^192b D	Man traf ikke alene nazistisk prægede stykker, men også stærkt sentimentale hjemstavnsskuespil som gjorde mere psykisk skade, end flygtningenes i forvejen oprevne sind kunne tåle. Det samme gjaldt en del af de selvskrevne sange. Den fuldstændige mangel på egnet litteratur, som gjorde sig stærkt gældende i begydelsen, var selvfølgelig også en af årsagerne til disse uheldige improvisationer.
⁹³D	Oplysningsvirksomhedens hovedopgave bestod herefter i på den ene side at hæve underholdningens niveau og på den anden at udvikle de bestående teatergrupper. Hvor der endnu ikke fandtes sådanne grupper, og flygtningene heller ikke viste noget initiativ til at oprette dem, gennemførte emigrerede tyske skuespillere, navnlig i de mange københavnske lejre, en del underholdningsaftener for at vække lysten til et aktivt teaterarbejde.
⁹⁴ D	Senere koncentrerede to af oplysningsudvalget udsendte tyske skuespillere deres virksomhed hovedsagelig om den kunstneriske udførelse og den pædagogiske opgave ved at virke som instruktører. Der kom ret snart en forholdsvis stor beskæftigelse af skuespillere, dekorationsmalere, kulissebyggere og kostumesyersker i gang. Kostumerne syedes hovedsagelig af crepepapir.
⁹⁵ D	Om teaterlivet i lejrene skriver en af instruktørerne bl. a.: »Det var navnlig i begyndelsen meget vanskeligt at etablere teatergrupper i lejrene. Efter opfordringer igennem lejravisen eller opslag meldte der sig i de fleste tilfælde kun få interesserede. Det blev derfor nødvendigt at gå fra barak til barak for at finde egnede personer. Det krævede ofte mange dages arbejde, inden der var samlet en lille gruppe på 20-25 personer.
⁹⁶ D	De fik teatertekster og den nødvendige instruktion. Det blev gjort dem klart, at de ved deres indsats bidrog til at hjælpe deres medflygtninge over mange tunge timer, ligesom de selv igennem teatergerningen ville gennemgå en værdifuld personlig udvikling. Først efter at de havde indset dette, styrkedes deres arbejdslyst.
⁹⁷ D	Men det var vinter og den kolde barak, de interimistiske scener og de optrædende selv - pakket ind i tæpper og halstørklæder - inspirerede ikke til en opløftende teatergerning. Instruktøren måtte derfor selv spille alle rolleme for dem, den naive, den intrigante, den mondæne, den komiske og den elskende Der blev lagt vægt på det humoristiske, for at få flygtningene til at glemme omgivelserne.
⁹⁸ D	Efterhånden lykkedes det at vinde flygtningene, og det var en fornøjelse at se, med hvilke primitive midler de forstod at fremtrylle dragter, kulisser og andet brugbart inventar til scenen. Efter en vellykket premiere steg stemningen, og flere og flere meldte sig for at deltage i teaterarbejdet. Unge piger og unge mænd som hidtil kun havde været vant til at marchere i Hitlerjugend, lærte at bevæge sig frit på scenen, ligesom nazisangene på en naturlig måde blev afløst af folke og operettemelodier.
^194a D	Instruktionsarbejde gennemførtes i så godt som alle lejre i Danmark, og overalt fandtes aktive teatergrupper, som i mange tilfælde arbejdede selvstændigt « (193-194) I Ålborg-området gennemførtes i tiden fra 1. januar 1946 til 1. oktober 1947: 824 teater- og revyforestillinger med 371.450 besøgende. Der opførtes bl. a.:
¹⁰⁰ D	»Liebling der Frauen« syngespil »Minna von Barnhelm« skuespil af G. E. Lessing »Bezauberndes Fräulein« operette af R. Benatzky »Im weissen Röss~l« » » » »Rotkäppchen« eventyrkomedie for børn
^194c Im Flüchtlingslager Kløvermarken bei Kopenhagen wurde in der Zeit von 30. März 1946 bis 30. Juli 1947 1504 Theater- und Revuevorstellungen mit 400.923 Zuschauer gemacht. Es wurde unter andere vorgeführt: »Kabale und Liebe« F. v. Schiller »Die deutschen Kleinstädter« . A. v. Kotzebue »Der Biberpelz« G. Hauptmann »Im weissen Röss'l R. Benatzky Wie es Euch gefällt« W'. Shakespeare »Der Hof auf dem Lavafeld« J. Sigurjousson »Der politische Kannengiesser«. . Ludvig Holberg »Flachsmann als Erzieher« 0. Ernst	I flygtningelejren Kløvermarken ved København gennemførtes i tiden fra 30. marts 1946 til 30. juli 1947: 1504 teater- og revyforestillinger med 400.923 besøgende. Der opførtes bl. a.: »Kabale und Liebe« F. v. Schiller »Die deutschen Kleinstädter« . A. v. Kotzebue »Der Biberpelz« G. Hauptmann »Im weissen Röss'l R. Benatzky Wie es Euch gefällt« W'. Shakespeare »Der Hof auf dem Lavafeld« J. Sigurjousson »Der politische Kannengiesser«. . Ludvig Holberg »Flachsmann als Erzieher« 0. Ernst
¹⁰² D	I 1947 indstuderedes i de tilbageværende lejre endvidere: »Geisha« operette af Sidney Jones »Die lustige W'itwe« operette af F. Lehar »Nein« J. L. Heiberg »Ein Inspektor kommt« I. B. Priestly »Des Teufels General« Carl Zuckmayr »Gaslicht« Patrick Hamilton
¹⁰³ D
¹⁰⁴ D
¹⁰⁵ D
¹⁰⁶ D
¹⁰⁷ D
¹⁰⁸ D
¹⁰⁹ D
¹¹⁰ D
¹¹¹ D
¹¹² D
¹¹³ D
¹¹⁴ D
¹¹⁵ D
¹¹⁶ D
¹¹⁷ D
¹¹⁸ D
¹¹⁹ D
¹²⁰ D

¹²¹ D
¹²² D
¹²³ D
¹²⁴ D
¹²⁵ D
¹²⁶ D
¹²⁷ D
¹²⁸ D
¹²⁹ D
¹³⁰ D
¹³¹ D
¹³² D
¹³³ D
¹³⁴ D
¹³⁵ D
¹³⁶ D
¹³⁷ D
¹³⁸ D
¹³⁹ D
¹⁴⁰ D
¹⁴¹ D
¹⁴² D
¹⁴³ D
¹⁴⁴ D
¹⁴⁵ D
¹⁴⁶ D
¹⁴⁷ D
¹⁴⁸ D
¹⁴⁹ D
¹⁵⁰ D