Zitaten aus Henrik Havrehed

Die Deutsche Flüchtlinge in Dänemark 1945 bis 1949.

Citater fra Henrik Havrehed

"De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949.

000
^34f Auf den sechs Flüchtlingstransporten -- die erst ging von Gotenhafen nach Sassnitz -- brachte die "Pretoria" etwa 22.000 Verwundeten und asserdem 3.000 (36) Flüchtlinge und Verwandte der Ärzte und des übrigen Sanitätspersonals nach Westen, denn alle versuchten, ihre Familien dorthin zu befördern. Obwohl das Schiff deutlich als Lazarettschiff gekennzeichnet war, wurde es öfter von russischer Artillerie und russischen Fliegern angegriffen; dabei kamen viele Menschen ums Leben. Während des letzen Transports geriet die "Pretoria" infolge eines russischen Bombenangriffs auf der Höhe von Bornholm in Brand, aber noch während der Fahrt wurde das Feuer gelöscht. Anschliessend kam das Schiff in Kopenhagen auf die Werft, und lag vom 21. 4. 1945 an als schwimmendes Aufnahmelazarett in Kopenhagen.	På de 6 gennemførte transporter (1. gik til Sassnitz fra Gotenhafen) bragte »Pretoria« ca. 22.000 sårede til Vesten plus ca. 3.000 flygtninge og pårørende til skibets læger og andet sanitetspersonale - alle søgte at få familien vestpå. Skibet var tydeligt mærket som lazaretskib, men blev alligevel flere gange angrebet af russiske flyvere og artilleri. Der opstod herved betydelige tab af menneskeliv, og »Pretoria« kom under sidste transport ved et russisk bombeangreb ud for Bornholm i brand, en brand, der blev slukket, medens sejladsen (35) fortsatte. Herefter kom skibet på værft i København og lå fra 21.4.1945 i København som flydende lazaretskib, modtagelazaret.
000
^43c Die absolutte Spitzenleistung erbrachte die "Ubena" mit 9523 BRT, die auf fünf Fahrten, bei denen sie Kopenhagen am 24.3., 31.3., 10.4., 23.4. und 30.4 1945 angelaufen war, 24.200 alte Frauen und Männer, Schwangere, Gebärende, Kleinkinder usw. nach Dänemark transportierte. Diejenigen, die an Bord geboren oder getauft wurden, erhielten alle den Beinamen "Ubena" und hiessen also z. B. Hans-Ubena, Else-Ubena und Oda-Ubena, dann folgte der Familienname. Im Jahre 1982 suchte Brustat-Naval nach diesen Kindern, bekam aber nur mit drei von ihnen Kontakt, obwohl es viele geben muss, was aus den Karteien der damaligen Flüchtlingsverwaltung in den dänischen Landesteilarchiven hervorgeht.	»Transportrekorden« blev sat af »Ubena«, 9.523 BRT, der på 5 ture med anløb i København 24.3., 31.3., 10.4., 23.4. og 30.4.1945 medbragte 24.200 gamle kvinder og mænd, gravide, spædbørn, fødende m.fl. De, der fødtes og døbtes ombord, fik alle tilnavnet »Ubena« efter skibet og kom således til at hedde f.eks. Else-Ubena, Hans-Ubena, Oda-Ubena plus efternavn. (2) I 1982 efterlyste Brustat-Naval disse Ubena-børn, men fik kun kontakt med tre, skønt der findes talrige, hvilket også fremgår af flygtningeadministrationens kartoteker på landsarkiverne.
000
92h (101) Max Zemke, der ehemalige Leiter der berühmten Spirituosenfabrik "Karl Petereit" in Königsberg, fuhr am 2. 5. 1945 mit dem Schiff "Sachsenwald" zusammen mit 8600 anderen in Hela ab und kam am 4. 5. 1945 in Kopenhaven an. Bis zum 16. 5. war er noch auf dem Schiff, dann wurde er zum Lager in Høvelte gebracht. Hier wurde er zum deutschen Vertrauensmann und Lagerinspektor gewählt. Am 3. 7. 1945 wurde er zusammen mit 1000 anderen mit dem Schiff über Helsingør nach Aalborg transportiert, wo er am 4. 7. im Hafen ankam und von Sozialinspektoor Nielsen, Lagerleiter Hauptmann Foss und dem deutschen Konsul Brandtner, der immer noch im Amt war, später dann interniert und in ein deutsches Flüchtlingslager eingeliefert wurde, empfangen wurde.	Max Zemke, tidligere leder af de berømte »Karl Petereit«-spritfabrikker i Kønigsberg, kom den 2.5.1945 med skibet »Sachsenwald« fra Hela sammen med ca. 8.600 andre. Ankomst frihavnen, København, den 4.5. Efter ophold ombord på skibet indtil 16.5. derfra til lejren i Høvelte. Her valgt til tysk tillidsmand og Iejrinspektør. Den 3.7. blev han med 1.000 andre flyttet via Helsingør med skibstransporter til havnen i Aalborg med ankomst her den 4.7.1945. Modtagelse på havnen af socialinspektør Nielsen, lejrleder kaptajn Foss og den tyske konsul Brandtner (stadig i funktion! Senere interneret og indsat i tysk flygtningelejr!).
93a Vom Hafen aus fuhren die etwa 1000 Flüchtlinge zu der jetzt stillgelegten Station in Vadum, und dann gingen sie zu Fuss über die Felder zu dem neu eingerichteten Flüchtlingslager in Øster Halne. Hier wurde Zemke wieder zum deutschen Lagerinspektor gewählt, Lagerleiter war der junge dänische Hofbesitzer Jens Brix aus Vadum. Nach der Auflösung dieses Lager in Øster Halne im Sommer 1946 wurde Max Zemke voom Chef aller Flüchtlingslager in Aalborg, dem Kriminalkommissar Victor Nielsen, als deutscher Lagerinspektor eingesetzt. Er war für das neu eingerichtete Rødslet-Lager, das Lager Nr. 49-09, in Aalborg West, das auf dem Gelände des heutigen Zivil- und Militärflughafens stand, zuständig.	Fra havnen med jernbane til den nu nedlagte jernbanestation i Vadum, hvorfra de ca. 1.000 flygtninge travede til fods over markerne til den nyindrettede flygtningelejr i Øster Halne. Zemke blev her igen valgt til tysk lejrinspektør med den unge gårdejer Jens Brix, Vadum, som dansk lejrchef. Efter nedlæggelse af lejren i Øster Halne i sommeren 1946 udpegedes Max Zemke af flygtningelejrchefen for Aalborg, kriminalkommissær Victor Nielsen, til tysk lejrinspektør for den nyindrettede Rødslet-lejr (lejr 49-09) på Aalborg-Vest (på terrænet, hvor i dag Aalborg civile og militære lufthavn ligger).
93b In Januar 1947 schliesslich, reiste er nach Deutschland zu seiner Frau; die Reise führte ihn über Kolding, wo er wieder Hauptmann Foss begegnete, der inzwischen Chef des Durchgangslager Kolding geworden war. Max Zemke, ein sehr guter Verwaltungsfachmann, stand bis zu seinem Tod im Jahre 1982 mit dem Hofbesitzer Jens Brix und anderen Dänen in Verbindung. Er schrieb auf der Grundlage seiner Tagebücher, Notizen, Ingenieurszeichnungen und anderer Aufzeichnungen einen ausführlichen Bericht über die dänischen Lager bei Aalborg. Die Kommuni von Vadum veröffentlichte 1970 einen Teil dieses Bericht, noch bevor Vadum als selbständige Kommune aufgelöst wurde.	Endelig udrejse til hustru i Tyskland i slutningen af januar 1947 via Kolding, hvor han igen møder kaptajn Foss, der i mellemtiden var blevet chef for gennemgangslejren i Kolding. Max Zemke, en fremragende administrativ begavelse, bevarede til sin død i 1982 forbindelsen med gårdejer Jens Brix og enkelte andre danskere og skrev på baggrund af dagbøger, notitser, ingeniørtegninger o.a. en udførlig rapport om de danske lejre. Vadum kommune offentliggjorde i 1970, før kommunens nedlæggelse som selvstændig kommune, en del af denne rapport.
000
^102a Vorsteher Alfred Jørgensen von Thisted hat viel mit Flüchtlingen gearbeitet. Gleich nach dem 5. Mai 1945 kümmerte er sich um die Rückführung von "displaced persons" und begleitete auch mehrmals Flüchtlihgstransporte nach Danzig. 1946 wurde er Leiter in Strellev bei Varde im "Lager für ordentliche Deutsche" -- dies war die offizielle Bezeichnung --; dort waren deutsche Nazigegner, Verfolgte und andere "ordentliche" Deutsche untergebracht, die die dänische Widerstandsbewegung unterstützt hatten.	Meget forskelligartede opgaver varetog Alfred Jørgensen, Thisted. Straks efter 5. maj arbejdede han med repatriering af "displaced persons" og var flere gange med transporter til Danzig, i 1946 blev han lejrleder i Strellev ved Varde for "Lejren for såkaldt pænere tyskere" (officiel betegnelse) dvs. tyskere, der havde hjulpet modstandbevægelsen, tyske antinazister, tyske naziforfulgte og andre "ordentlige" tyskere.
000
102c Vorsteher und Leutnant Vagn Weinschenck von Ulfborg war von Oktober 1946 bis zum Sommer 1947 dänischer Lagerleiter in Sæby, wo er den Lehrer J. Nielsen und Vorsteher O. Wolfhechel ablöste; dieser wiederum hatte den ersten Lagerleiter, Baron Haxthausen, abgelöst. Im Lager von Sæby, das auf beiden Seiten der Hauptstrasse zwischen Frederikshavn und Sæby lag, lebten etwa 2400 Personen, da (111) die kleineren Lager von Schloss Dronninglund, Sørå und Holt Bjerge aufgelöst und mit Sæby zusammengelegt worden waren.	Forstander, løjtnant Vagn Weinschenck, Ulfborg, var fra oktober 1946 til sommeren 1947 dansk lejrleder i Sæby, hvor han afløste lærer J. Nielsen og forstander O. Wolfhechel, der igen havde afløst den første lejrleder, baron Haxthausen. Lejren i Sæby, beliggende på begge sider af hovedvejen mellem Sæby og Frederikshavn, kom op på en størrelse af omkring 2.400 personer, idet mindre lejre på Dronninglund slot, i Sørå og Holt Bjerge blev opløst og lagt ind under Sæby.
102d Weinschenck vereinbarte mit dem Besitzer von Sæbygaard in Anbetracht des strengen Winters 1946/47, dass die Flüchtlinge im Wald von Sæbygård all das Reisig sammeln könnten, das zu finden war, zum Preis von 50 Øre pro Bündel. Daher froren die Flüchtlinge in Sæby in diesem Winter überhaupt nicht, wohingegen fast alle anderen Lager unter der strengen Kälte zu leiden hatten.	Weinschenck fik i den strenge vinter 46/47 en aftale i stand med ejeren af Sæbygård om, at flygtningene i Sæbygårds skov måtte samle alt det risbrænde, de kunne finde, til en pris af 50 øre pr. knippe. Derfor frøs man overhovedet ikke i Sæbylejren i denne vinter, hvorimod alle andre lejre med få undtagelser oplevede kulden.
000
^161a E	C. Bogsituationen og bibliotekerne På samme måde redegjorde lederen af oplysningsudvalget (oprettet 2. november 1945), højskoleforstander Poul Hansen, Grenå, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, for lejrbibliotekernes tilstand. Værnemagten havde efterladt en del velforsynede biblioteker, men ofte bestod hovedparten af nazistisk litteratur. De brugbare, ikke kasserede bøger indgik i lejrbibliotekerne, der omfattede 25.000-30.000 bind. Det var meget lidt, og læsehungeren var stor. Yderligere ca. 35.000 bind blev fremskaffet ved billige indkøb hos antikvarboghandlere og i Schweiz, ved svenske boggaver og ved beslaglæggelse i det tyske mindretals skoler og biblioteker i Sønderjylland.

¹⁷¹ S	Sang og musik. Underholdning. Den tyske nation har en rig musik- og sangskat, og det var administrationen klart, at kunne sang og musik bringes ud i lejrene, og beboerne gøres aktive, ville dette betyde kolossalt meget mentalt. Uden helt at være klar over det kup, man gjorde, engagerede man (hvorfra initiativet kom, fra hvem, vides ikke) tidens største folkelige musikpædagog, der oven i købet talte lige så godt tysk som dansk, forstanderen for Frederiksberg Folkemusikhøjskole, pianisten C. M. Savery (1897-1969).
^172a	I december 1945 engageredes Savery til at afholde musik- og sangaftener med flygtninge i København (honorar 30 kr pr aften), og da han med sin medfødte pædagogik, sin charme, humor, intensitet og sine geniale evner havde bragende succes i hver lejr, udvidedes hans arbejde til at omfatte hele landet. Han skulle lære flygtningene at synge, danne kor og orkester.
172b	En første aften kunne forløbe som følger: kl. 19, den danske lejrleder bød velkommen til Savery og flygtningene og forklarede aftenens program. En flygtning læste et digt af Goethe. Sammen sang man et par folkeviser fra før nazitiden, Savery spillede til på medbragt piano. Et lokalt kor af damer og piger sang. Davery spillede Brahms, Beethoven, Mozart og sluttede på opfordring med Chopins etude i e-dur. Det lokale kor sluttede.
172c	Derefter til kl. 22.00 spørgetime med Savery om alle tænkelige spørgsmål og udlevering gennem ham af noder, nodepapir, penne, penneskafter, blyanter, viskelæder -- og eventuelt af medbragte instrumenter, indkøbt til lave priser. Mange lejre savnede i begyndelsen alle instrumenter, men gennem Savery og de lokale oplysningekomitéer opkøbtes i danske musikhandeler og privat et stort antal instrumenter, der muliggjorde oprettelsen af fuldstændige orkestre, i de største lejre både to og tre.
172d	På ganske enestående vis havde C. M. Savery (professor Savery kaldtes han) tag i flygtningene og kunne legende let inspirere dem til store præstationer. Mange flygtningemødre fortæller om deres 12- eller 16-årige søn eller datter, at "professor Savery fattede en særlig kærlighed for mit barn og fik det med i et kor, der optrådte ved flere festlige arrangementer". Ualmindelig mange børn, men også voksne, har fornemmet, at denne danske musiker har givet netop dem en positiv særbehandling og gjort specielt meget ud af dem.
172e	Hurtigt blev Savery den i lejrene bedst kendte og mest afholdte dansker. Under øvelse med kor og orkestre havde han også altid dansk-tyske spøgefulde og alvorlige historier i ærmet og kunne få flygtningene til at le og græde efter ønske. På sine 30-kroners aftener gav han dem hård valuta i overmål for pengene og skånede ikke selv selv. En henkastet bemærkning fra Savery en aften kl. 22.30 efter flere ekstranumre på klaveret: "I må undskylde, at jeg må gå nu; men jeg har lovet min kone, at jeg i dag ville være hjemme til middag inden kl. 24." Med sin charme, naturlighed, humor og intensitet var han uimodståelig.
172f	Der var mere i ham end musik. En dag kørte han ind gennem porten i en lejr med sin bil (en af de sjældne biler i de år) og havde på bagsædet store kasser med æbler og pærer, beregnet til lejrens musikbørn. En tvær vagtpost påtalte, at man ikke måtte bringe madvarer ind til flygtningene. Savery: »Det er til eget forbrug. Jeg er blevet vegetar og lider af konstant sult«. Passagen blev givet fri. Man kendte manden, og han kunne tillade sig friheder. Hans igangsættende arbejde blev af uovertruffen værdi i alle lejre.
172g	Fra alle besøgte lejre indløb der til redaktionen af »Deutsche Nachrichten« (173) anmeldelser af musikaftener med professor Savery, og de bragtes - ikke mindst som inspiration til andre lejre.
173a	I sin bog »Musik og menneske« har C. M. Savery skildret sit arbejde med flygtningene og anstillet betragtninger over sit musikpædagogiske og især musikterapeutiske arbejde blandt disse elendigt stillede flugtmennesker, hvor en forkert melodi kunne have katastrofale følger (en strofe fra Lili Marleen, fra Horst-Wessel, Wir fahren gegen Engeland, etc.).
173b	Savery lærte de unge at synge de gamle førhitlerske folkesange sammen med de ældre, der godt kendte dem, og skabte derved langsomt en voksende følelse af samhørighed om sangens glæde ved livet. Og der blev sunget højt, citat: »Dengang (under Hitler) som nu sang de i fællesskabets ånd med en kraft, som man kan høre det blandt arbejdere, der med deres slagsange ønsker at bekræfte livet først materielt, så ideologisk, blandt munke i klostret og blandt fanger i fængsler«.
173c	»Den brogede forsamling, hvoraf mange aldrig havde været i en koncertsal, end ikke set en biograf, lyttede fuldstændig lydløst til det, der blev sagt, og sang med, ofte i dyb betagethed, og levede helt med i den efterfølgende instrumentale musik. Schubert gjorde stærkere indtryk end Chopin, Beethoven langt det stærkeste. Det viser sig atter og atter, at denne musik er skrevet for de lidende, det er balsam midt i tragedien. Hvor er det vigtigt, at videnskabsmændene finder ud af, hvorledes en bestemt musik virker på disse mennesketyper. Der kunne spares (174) mange medikamenter«.
174a	Som »trøsteobjekt« foretrak flygtningene fremfor alt Beethovens musik, som sammen med Mozarts og Schumanns stod i spidsen på ønskesedlen. Savery nåede sit mål: Flygtningene blev ikke blot underholdt, de blev aktive, de blev udøvende, enkelte endog skabende. C. M. Savery blev aldrig af Forbundsrepublikken Tyskland dekoreret eller på anden vis hædret for sin indsats.
174b	Det kunne naturligvis ikke være flygtningeadministrationens hensigt at underholde og forlyste flygtningene, men kun at sætte dem åndeligt i gang, at gøre dem aktive, at få dem beskæftiget. Det nærmeste, man kom underholdning, var administrationens engagement og udsendelse til lejrene af to tyske kunstnere, operasangeren Franz List og kabarettisten Heinz Neander.
174c	Poul Hansen kaldte disse kunstnere emigranter. Det var tilfældet med Franz List, hvorimod Heinz Neander (= Karlheinz Neander = Karl Heinz Neumann) var identisk med den tyske sanitetssoldat Neumann, der under krigen gjorde Gestapos danske ofre på det tyske lazaret på Nyelandsvej, Frederiksberg, så store tjenester, at modstandsbevægelsen efter krigen sørgede for opholdstilladelse til ham i Danmark.
174d	Neumann virkede sammen med Franz List især i de store lejre i Aalborg- og Frederikshavnområdet (Knivholt) som underholdere, men især som instruktører. De optrådte selv, men de satte også i gang. I »Deutsche Nachrichten« findes flere anmeldelser i »Die Lager sprechen« af deres arbejde, f.eks. anmeldes i nr. 42, 25.10.1948, Karl-Heinz Neanders (navnet staves forskelligt uafbrudt) instruktion af teatergruppen i Aalborg-Ost-II med operetten »Die Geisha« af Sidney Jones. Neander havde også lavet mønstre til kostumerne, og efter operetten sang han personligt en række kabaretviser fra 30-rne. »De taknemlige tilhørere kvitterede for den eksemplariske opførelse med stormende applaus«, slutter anmeldelsen.
000
228d	Når de tyske piger (eller mænd) blev taget i fraternisering med danskere -- det kunne dreje sig om sortbørshandel eller f.eks. indkøb af fødevarer og den sjældne tobak eller om et seksuelt forhold -- kom pigerne for lejrens egen domstol, der behandlede interne tyske sager, hvor danske interesser ikke var krænket (indbyrdes slagsmål, tyverier, injurier, bagtalelse m.v.). En dommer og to domsmænd afgjorde sagen efter tyske love og retsplejeregler, et særsyn i efterkrigstidens Danmark.18
228e	Retsmøder i lejrene var stærkt besøgt, en velkommen afvigelse fra livets trummerum og en kilde til god sladder. Den tyske lejrdomstol havde mulighed for at give advarsel, idømme strafarbejde (f.eks. rengøring af toiletter), ophold i særlejr (i Mosede ved Køge, i Masnedølejren, eller Pilhus ved Karup) eller fængsel. Lejrene havde en »Arrestanstalt«.19 (229) Grovere forbrydelser pådømtes efter dansk straffelov og ved danske domstole.20
229a	Det skønnes, at fraterniseringen 1940-45 mellem tyske soldater og danske piger førte til fødsel af 5.000-6.000 danske børn, og det må skønnes, at i fraterniseringens anden periode 1945-48, hvor fædrene var danske og mødrene tyske, og rollerne således byttet om, fødtes der mellem 400 og 500 tyske børn med danske fædre. Nøje angivelse af antal danske fædre er ikke mulig, idet »Registreringsprotokol for flygtninge. Fødte mandkøn« og samme protokol for fødte piger langtfra i alle tilfælde anfører noget om faderens identitet.21 Vendingen: »Moderen opgiver følgende som fader« er almindelig såvel som slet ingen oplysning. (Jvf. Bilag 2, s. 347).
000
229f	CB'erne tog ofte let og letsindigt pa opgaven. CB'ere i uniform inviterede i København tyske piger i biografen med efterfølgende smørrebrød på restaurant »Olympia«. 2 fik 30, 2 andre 25 dages hæfte.24
229g	Københavns skoledirektør Thorkild Jensen kom, ifølge Politiken fra 29.8.45, med følgende udfald mod CB'erne: »Bevogtningen hviler på CB'erne - og den er effektiv! Især hvor det gælder de unge flygtningepiger - ikke mindst om natten!« Beskrivelsen var rigtig nok, men han blev nødt til at trække ordene tilbage.
000
^336a Statistik: Ausreise pro 1. Juli 1948 nach Britische Zone 26.220 Französische Zone 33.675 Amerikanische Zone 11.732 Russische Zone 36.001 Berlin 1.618 Wehrmachtstransporte 47.622 Sachen des Konsulates 550	Total ausgereist nach 44.377 51.045 14.817 36.001 1.618 53.317 ?